Hjem > Internet, Nyheder, WWW > Google får nye søgefunktioner

Google får nye søgefunktioner

GoogleSå blev det også danskernes tur til at prøve Googles nye søgefunktioner, som allerede i maj blev lanceret i andre dele af verden. Læs med her og se hvad du kan med de nye søgefunktioner på Google.

Dette er ikke en fyldestgørende anmeldelse af Googles nye søgefunktioner, men blot en opsummering af funktionerne og deres formål.

Google eksempel

Den opmærksomme bruger har sikkert allerede opdaget at der under søgefeltet er dukket et nyt link op der hedder “Vis valgmuligheder”. Ved et klik, dukker der en ny menu op til venstre hvor man kan specificere sin googlesøgning yderligere.

Der er stadig funktioner der endnu ikke er tilgængelige på Google Danmark, men er lige på trapperne. En sjov funktion som ér tilgængelig, er pariserhjulet.

Googles pariserhjul

Med Googles pariserhjul kan man udforske sine Google søgninger yderligere ved at se nærliggende populære søgninger. Ganske nyttigt hvis man udforsker et specifikt emne eller produkt. Det er også muligt at inddele sine søgeresultater tidsspecifikt, hvilket er nyttigt hvis man eksempelvis søger på nyheder eller aktuelle begivenheder.

En funktion der endnu ikke er tilgængelig, hedder tidslinje og er også meget interessant. Den inddeler søgeresultater i en grafisk tidslinje, som man kan præcisere efter år og måned. Den funktion kan man se mere om i Googles præsentationsvideo herunder.

Se Googles egen video om de nye søgefunktioner:

Categories: Internet, Nyheder, WWW Tags:
  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.