Kraftwerk – En brændselscelle i din lomme

Et populært kickstarter-projekt ved navn Kraftwerk, har taget den traditionelle strømbank og revolutioneret den. I stedet for en række serieforbundne batterier, har man benyttet sig af en konstruktion med en brændselscelle, der omdanner gas til energi. Dét er smart!

Jeg har altid været fascineret af tanken om at være uafhængig af faste strømkilder. Det at kunne tage på tur og stadig holde liv i sine elektroniske enheder, til trods for at man ikke er i nærheden af en stikkontakt. Men omvendt har strømbanker også virket lidt primitive, i og med at de skal lade i evigheder, mister kapacitet over tid og er temperaturfølsomme.

Med strømbanken fra Kraftwerk, der jo i virkeligheden er en brændselscelle, begynder det at ligne noget. Her tager det 2-3 sekunder at “lade” den op – dvs. fylde beholderen med gas. Ganske almindelig lightergas, som kan købes i stort set alle supermarkeder.

KraftwerkKraftwerk skriver at brændselscellen kan producere elektricitet i døgndrift, kan fungere under alle vejrforhold, har en længere levetid end smartphones og vejer langt mindre end en traditionel strømbank. De skriver ydermere at en gasopfyldning rækker til 11 opladninger af en iPhone. Her oplyses der ikke, hvilken iPhone der er tale om. Men hvis vi tager udgangspunkt i en iPhone 5S, som har et batteri med en kapacitet på  1560 mAh, kan Kraftwerk’s brændselscelle levere 17,2 Ah – altså 17,2 ampere i en time, eller 1 ampere i 17,2 timer.

Det tekniske… Brændselscellen skulle i teorien, med 40 gram gas i beholderen, kunne levere 56 Wh og envidere, med 225 gram gas i beholderen, kunne levere 315 Wh, svarende til 63 Ah. Det virker umiddelbart lidt voldsomt, så jeg tager naturligvis forbehold for regnefejl.

 

Tværsnit af Kraftwerk

 

En brændselscelle laver elektricitet ved en kemisk reaktion. Altså omsættes kemisk energi til elektrisk energi. Brændselsceller bruges også i brintbiler.

Leave a Reply