Sony Ericsson Xperia X10
Så kom der mere nyt om Sony Ericssons første Android mobil, som jeg tidligere har skrevet om. Sony Ericssons Xperia-telefonen som hidtil har været ubekræftet, er nu bekræftet og vil gå under navnet Xperia 10.
Sony Ericsson har ligesom HTC, lavet deres egen brugerflade til Google Android (1.6), som de kalder UX (User eXperience).
Batteriet er på 1500 mAh og imponerer ikke videre meget hos engadget-drengene, der har haft lejlighed til at teste en tidlig udgave af Sony Ericsson Xperia 10.
En af de funktioner der fanger min opmærksomhed, er Timescape. Timescape samler alle dine kontakter og kommunikation på kryds og tværs af telefonbogen, Facebook, Twitter, osv. Xperia 10 genkender selv op til 5 personer på de billeder du tager, og tilknytter dem de pågældende kontakter. Se, dét er smart!
Med en vægt på 135 gram og 119×63x13 mm i mål, er Sony Ericsson Xperia 10 ikke en telefon man kan have i brystlommen. Men mon ikke at det føles meget rart at have noget “ordentligt” i hånden. Lad os håbe at byggekvaliteten er i den sædvanlige Sony Ericsson-kvalitet.
OS: Google Android 1.6
Kamera: 8.1 MP (16x digital zoom) m. autofokus, smiledetection, geotagging
CPU: 1 GHz Qualcomm Snapdragon
Hukommelse: 1 GB intern, 8 GB microSD
Forbindelser: Wi-Fi, USB, Bluetooth
Netværk: GSM/GPRS/EDGE 850/900/1800/1900, 3,5G
Sony Ericsson Xperia 10 forventes på det danske marked i første kvartal af 2010.