Titan Strømbank
I en hverdag hvor mobilitet er en vigtig faktor for både den bærbare computer, mobiltelefonen og bilens GPS, er batteriniveau oftest noget der vægter højt hos dem der er på farten eller flittigt bruger telefon, computer, mm. i hverdagen. Med Titan Strømbank er det slut med lavt batteriniveau! Læs anmeldelsen her.
Titan Strømbank er trods sin beskedne størrelse, der kan sammenlignes med en lille ekstern harddisk, spækket med 20.000 mAh som udledes via 12V, 16V eller 19V. Der medfølger en lang række adaptere der passer til langt de fleste mobiltelefoner, bærbare computer og GPS enheder.
Strømbanken har som noget rigtig smart, en USB udgang til de apparater der skal eller kan oplades via USB, hvilket er alt lige fra MP3 afspillere til nyere mobiltelefoner.
Jeg havde Titan Strømbanken med på en uges skiferie, hvor den med kun én opladning formåede at holde liv i både mobiltelefon, bærbar computer og MP3 afspiller, der ellers blev brugt flittigt. Titan Strømbank egner sig særdeles godt til de der kommer i sommer- eller kolonihavehus hvor der ikke er installeret el.
Titan Strømbank kan købes hos Coolstuff.dk for 669,- kr. og har en levetid på ca. 500+ opladninger, hvor en opladning tager ca. 5-6 timer og foregår via en almindelig stikkontakt i væggen.

Tekniske specifikationer:
Størrelse: 175 x 112 x 24 mm
Vægt: 590 gram
Batteri: Li-ion, 20 000 mAh
Output USB: 5V – 1A
Output DC: 12V, 16V, 19V – 2A
Udgangseffekt: Maks. 73 Wh
LCD-display som viser strømstyrke og batteriniveau
Beskyttelse mod kortslutning, overopladning og overafladning
Hej Titanen.
Jeg har lige læst din anmeldelse af titan strømbanken.
(oprindligt fundet via Coolstuff´s hjemmeside)
Jeg er overvejer at købe en, så derfor har jeg gravet lidt…
Med al respekt for din anmeldelse (og til dit forsvar er informationerne fra både Coolstuff og producenten behæftet med både modsigelser og fejl)
Hvis vi starter med kapaciteten:
Coolstuff og anmeldelsen her, beskriver dens kapacitet således 20.000mAh. Det ser jo både overdådigt og imponerende ud! Problemet er bare at det er UMULIGT at beskrive hvor meget “strøm” der er i et batteri på denne måde!! Udover kapaciteten skal man også kende spændingen. (de mest brugte batterityper der bruges i apparater i dag er Li-Ion og Li-Po)
Hvis vi forestiller os at batteriet i Oyama Titan består af én celle, vil kapaciteten være 3,6V/20Ah. Når man skal sammenligne forskellige batteriers kapaciteter bruger man det der hedder watttimer. (Wh) Som udregnes ved at gange spænding i volt med kapacitet i ampere. Nu VED jeg så at batteriet i strømbanken ikke er 3,6V/20Ah, men 14,4V/5Ah.
Så her er bare gået lidt ged i den.
Så derfor burde der under “Batteri” Kun stå Li-Ion 72Wh. (enhver anden information er irrelevant.)
Ved udgangsspænding nævnes de 3 fors. spændinger (fint nok) 2A (Det er så forkert)
Den kan max. give 90Watt uanset spænding!
Med andre ord endten 12V/7,2A 16V/5,6A eller 19V/4,7A.
En temmelig vigtig detalje, da man skal kunne sammenligne strømbankens udgangseffekt med strømforsyningen til sin Notebook (så man kan se om strømbanken er kraftig nok)
Ved udgangseffekt står der “73Wh”
Det er så også forkert.. Her burde der stå: Maks. 90W (watt. Ikke Wh)
Jeg kan hverken sige godt eller ondt om selve produktet. Men kun kritisere producentens manglende evne til at forklare sig. Men man kunne godt (det gjorde jeg, ihvertfald) komme i tvivl om kvaliteten af produkterne de laver udfra de førnævnte fejl. Og ikke mindst ud fra strukturen på deres hjemmeside. ( http://www.oyama-energy.com ) Sikke en gang rod!!
Bortset fra det har jeg stadigvæk lyst til at købe den omtalte “Oyama Titan.”
Prisen er ihvert fald iorden.. (hvis altså de rodede oplysninger holder vand)
Vh.
Bo Rasmussen