Alt om Samsung Galaxy S IV

Her kan du læse alt om Samsungs nye flagskib, Galaxy S IV, som bliver præsenteret den 14. marts i New York.

Specifikationer
Det tyder på at Samsung Galaxy S IV, vanen tro, kommer i flere forskellige varianter. USA får med al sandsynlighed en variant med Snapdragon 600 chipsæt, hvor vi i Europa får den med Samsungs eget Exynos Octa chipsæt. 2 GB RAM, 13 MP kamera, 8, 16 og 32 GB varianter i sort og hvid, NFC og muligvis med trådløs opladning. Sidstnævnte blev også lovet til Samsung Galaxy S III, men det så vi dog aldrig noget til. Det kan være at de opper sig denne gang, hvad det angår.

På software-området
Samsung Galaxy S4 kommer med Android 4.2.1 og Samsungs eget TouchWiz, der har fået et ansigtsløft og nu hedder TouchWiz Nature UX. Af nye funktioner kan bl.a. nævnes Smart Scroll og Smart Pause som begge er funktioner der er opmærksom på dit hoved og ansigt – kigger du på skærmen, scroller den automatisk i tekst, websider, o.l. Ser du video og kigger væk, pauser den automatisk videoen. Ganske smart, hvis det altså virker i praksis.

Ny skærm-teknologi
Den nye Samsung Galaxy S IV skulle angiveligt få en ny skærm-teknologi. Der er stadig tale om en AMOLED-skærm, men den benytter en teknologi, som Samsung kalder for “green PHOLED”. Det nye skærmmateriale benytter sig af grøn-gul-farve og skulle på den måde gøre skærmen 25 pct. mere energibesparende, end de forrige AMOLED-skærme. Opløsningen på skærmen er 1080p (full HD).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *