Et hurtigt indtryk af Google+

Jeg har netop oprettet en profil på Google+ samt installeret applikationen på min Galaxy S II. Mit umiddelbare indtryk er, at det endnu er en smule for “råt” til Hr. og Fru Jensen. Dette er på trods af at Google+ er en smule mere lækkert end hvad man ellers er vant til, når man har at gøre med Google applikationer (gmail, analytics, adsense, osv.).

Google+ er lavet således at man har forskellige cirkler – en til venner, en til familie, og så videre. Man kan selv lave flere cirkler. Når man så skriver en besked, deler et billede eller what ever, vælger man hvilke(n) cirkler man vil dele indholdet med. Dette er også muligt på Facebook, hvis man trykker på hængelåsen – men på Google+ er der lagt mere vægt på privatlivets fred og man tvinges her til at tage stilling til hvem man vil eksponere sig for.

Ved tilmeldelsen af Google+, får man muligheden for at dele sine billeder via Picasa. Ganske smart. I det hele taget er det en fordel at man har alt samlet ét sted: hos Google. Dette er selvfølgelig såfremt de overholder deres motto “Don’t do evil” 🙂

Derudover er der ikke en decideret chat, som på Facebook, men der er i stedet et “Hangout”, hvor man kan være på med webcam og mikrofon. For at få selskab af andre, skal de joine dit hangout via et link på din stream.

Har man en telefon med Android-platformen, kan man være sikker på at Google vil gøre meget ud af integrationen af Google+ på denne. Allerede nu, synes jeg at Android applikationen slår Facebook’s hands down!

Google+ forsiden (stream).

De der er interesserede i en invite, kan i øvrigt bare skrive en kommentar med e-mail og jeg sender fluks en invitation afsted 🙂

Join the Conversation

16 Comments

  1. Jeg glæder mig meget til det her, lyder fedt!

    Hvis du stadig har flere invites, modtager jeg gerne en! 😉

  2. Hey Titan, kan du ikk også sende en invite til mig, på forhånd tak 😀

  3. Har du flere af de invites, for jeg kunne godt tænke mig at prøve g+..

    PS. tak for en fed blog om s2, som jeg selv lige har fået..

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.