Her kan du læse lidt om kameraet i den kommende flagskibstelefon, OnePlus One, og se hvor gode billeder den tager.
Hos OnePlus havde man ikke en ambition om at udstyre telefonen med et kamera der kunne konkurrere med et DSLR kamera – altså et traditionelt digitalkamera. Man havde derimod en ambition om at finde det kamera, der egnede sig bedst til hverdagsbrug.
For at finde frem til det rette kamera til OnePlus One, måtte teknikerne prøve et hav af forskellige kameraer, fra forskellige producenter, og teste dem under virkelige forhold. Valget faldt på Sony’s seneste CMOS sensor, Exmor IMX214. Sensoren skiller sig bl.a. ud ved at kunne optage meget lys i mørke omgivelser, takket være en blændeåbning på f/2.0.
Ulempen ved at have en bred blændeåbning er, at billederne bliver forvrænget i kanterne. For at imødekomme problem, har man tilføjet en ekstra linse i kamera optikken. Det betyder at der i stedet for at være 5, som i de fleste andre smartphones, er 6. Dette giver en bedre billedkvalitet, bedre farver og gør selvfølgelig, at billederne ikke forvrænger i kanterne.
Derudover kan kameraet også optage video i 4K og slow-motion med 120 billeder i sekundet. Altså må man konstatere, at der umiddelbart er mange muligheder for at have det sjovt med kameraet i OnePlus One.
Herunder kan du se billeder, taget med OnePlus One. Bemærk at billederne muligvis er taget med en tidlig software og derfor kan ske at være bedre, når OnePlus åbner op for salget af den. Billederne er hver især taget med OnePlus One, Oppo Find 5 og Nikon D3100. Sidstnævnte er et dedikeret digitalkamera. Beklager den håbløse opstilling af billederne.
Video optaget med OnePlus One i 4k