Up, Citigo og Mii: Børnesygdomme og generelle fejl

Når man overvejer at anskaffe sig en ny eller brugt bil og har en bestemt model i kikkerten, er det altid en god idé at lave lidt research på, hvad bilen har af generelle fejl – altså fejl, man bør være opmærksom på. Up’en, Citigo’en og Mii’en har efterhånden nogle år på bagen og der er derfor ved at tegne sig et billede af, hvilke fejl man bør være opmærksom på – både som potentiel køber, men også som ejer.

Når der er tale om børnesygdomme og/eller generelle fejl, er det som udgangspunkt noget der kan laves på garantien, såfremt bilen stadig er dækket af den. VW Up og Skoda Citigo er dækket af 2 års fabriksgaranti, hvor Seat Mii kører med 4 års fabriksgaranti. Yderligere to års ekstra garantidækning kan dog tilkøbes hos VW og Skoda, mod en merpris selvfølgelig.

Svag gearkasse

Gearkassen i de tre biler er til evig diskussion. Mange oplever at den er svær at få i 1. og 2. gear samt “børster tænder” når man sætter den i bakgear. Den kan også være svær at få i 3. gear og bakgear. Det er meget forskelligt, hvad folk oplever her. Altså kan det tyde på, at man skal være opmærksom på gearkassen.

Skæve bremseskiver

Rigtig mange oplever at få skæve bremseskiver efter relativt kort tid. Personligt begyndte mine at blive skæve ved omkring 16.000 KM. Skæve bremseskiver skal, såfremt problemet opstår indenfor bilens garantidækning, laves uden beregning hos forhandleren. Skiverne er skæve hvis bilen bremser ujævnt eller ryster under opbremsning.

Det er værd at bemærke at der kan være forskel på, hvor langt den enkelte forhandler vil strække sig i forhold til garantidækningen af skæve bremseskiver. Nogle dækker op til 10.000 km og andre 20.000 km. Altså kan det variere.

Defekt vandpumpe

Hvis bilen begynder at hyle ved høje hastigheder og/eller i tomgang, er det med høj sandsynlighed vandpumpen der er defekt og skal skiftes. Det er en fejl mange har oplevet og skyldes angiveligt en dårlig leverandør. Problemet skulle være løst på de nyere årgange.

Mislyde v. kobling

Koblingen kan begynde at sige lyde, der mest af alt minder om en dør der knirker eller binder. Nogle beskriver også lydende som værende “knæk”- og/eller klik-agtige. VW skifter koblingen uden beregning.

Svagt varmeskjold

På tidligere årgange kunne/kan varmeskjoldet rive sig løst, grundet en defekt. Problemet gør sig ikke gældende på nyere årgange. VW skifter varmeskjoldet til et nyt, uden brok eller beregning.

Maps + More / Navigationsenheden

Navigationsenheden i de tre biler, volder mange problemer. Det er især Bluetooth-delen der driller. Det er især de tidlige årgange, født med en Navigon-enhed, der har problemer. På nyere modeller, sidder der en Garmin-enhed. Flere har fået byttet en Navigon-enhed til en Garmin-enhed.

13 meninger om “Up, Citigo og Mii: Børnesygdomme og generelle fejl”

  1. Har citygo med navigon enhed som er ustabil i bluetooth. har tidl
    talt med Skoda om dette uden løsning.
    Hvad har andre gjort/sagt for at få enhed byttet til garmin (kan se at de fleste mener den er stabil)

  2. Vi har købt en Up med en Navigon. Den er ustabil på bluetooth delen. Bilen er købt med 3 års garanti af tidligere ejer. Mon der er muligheder for at få det til at virke på garantien?

  3. Jeg fik byttet min til en Garmin og den har virket perfekt. Seat byttede den selvom garantien var udløbet..

  4. Gatantien på min up er udløbet for 4 mdr siden. Vil de smide en ny varmeskjold på uden beregning? Tror gerne varmeskjoldebn har løsnet sig på bilen.

  5. Gode Gud… Min citigo som er 8 mdr gammel, har skæve bremseskiver, de siger dog det er snavs. Bluetooth delen virker ikke, den har mislyde ved koblingen, den har svag gearkasse, og nu har den nok smidt et plejlleje til krumtappen.
    Skoda vil nok ikke hjælpe, da første service ikke er overholdt.

  6. Har fået fastgjort varmeskjold indefor garantien.Har fået udskiftet combi instrumentet efter 3,5 år og 50000km.pris 6500 kr fik forhandlet mig frem til 4500kr .er ikke helt tilfreds

  7. Hej,
    Min Citigo har kørt 48.000 og nu er der en skive der er vildt skæv. Jeg har dog udvidet garanti til 100.000km eller 5 år. Nogen tanker omkring om det er rimeligt at forlange i forhold til reparation?
    Mvh
    Allan

  8. Jeg har en skOda citigo. Den giver en hyletone når jeg stiger ind I den. Eller trykker på start og stop knappen

  9. Min citigo er den første spritnye bil jeg har købt nogensinde, men er du vild jeg er skuffet. Indefor de første 2 år (garantien) fik jeg skiftet bremser 3 gange da de blev skæve efter 6000km (!) Jeg måtte blive insisterende hos skoda da de mente det var min egen fejl de var blevet skæve. Jeg har haft ældre brugte biler i meget bedre stand end min fabriksnye citigo. Den rasler når koblingen ikke er trådt ned og bilen er kold og garmin enheden lever af og til sit eget liv. Jeg skal nu have skiftet bremser for fjerde gang på 62000km og håber de holder længere denne gang, da jeg praktisk talt aldrig har kørt i bilen med ordenlige bremser. Nåh ja og skal bilen i bakgear sker med en skratende tandhjullyd lige meget hvordan det gøres.

  10. Jeg har en Citigo Ambition fra 2014 som jeg er meget glad for. Motoren er en lille perle og gearkassen er fin. Med 5 års garanti. Har fået skiftet varmeskjold og antenne forstærker på garantien. Kun utilfreds når konen laver skrammer på den…….

  11. Nogle mener at bremseskiverne kan blive skæve af for kraftig tilspænding af hjulboltene. Jeg har endnu ikke haft problemer med mine bremser ( Mii kørt 100.000km)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *