En ny dille har set dagens lys – Android mini PC’s – en mini computer på størrelse med en buttet usb-stick, baseret på Android. Jeg har selv lige købt en, uden egentlig at være helt sikker på hvad den skulle bruges til.
Jeg har købt en Rikomagic MK802 IIIS på eBay. Den kan også købes i danske webshops, men der er lidt penge at spare hvis man finder en forhandler på førstnævnte side.
Rikomagic MK802 IIIS har en Dual-Core processor og Quad-Core GPU – altså kan den sagtens trække de tunge spil og klarer også film i både 720p og 1080p (full HD). Den har et MicroSD slot, 2 USB-udgange og HDMI-udgang. Derudover har den også WiFi og Bluetooth. MK802’eren kommer med Android 4.1 og er pre-rooted. Man kan godt smide Cyanogenmod 10.1 på den, men jeg har ikke set nogen grund til det (endnu).
Til at styre mini PC’en, kan man både bruge et trådløst tastatur/mus (enten via usb-dongle eller Bluetooth) eller man kan tilslutte mus/tastatur via kabel. Enheden virker med langt de fleste produkter – sågar nogle webcams. Der er også mulighed for at tilslutte en USB-hub, ekstern harddisk, mv.
Mit setup er således; Jeg har sat den til mit TV i soveværelset og streamer film fra mine harddiske i stuen (via min Popcorn Hour A-300). Til at styre min Android mini-PC, skifter jeg mellem disse 3; mit Logitech Dinovo Edge tastatur, min Samsung Galaxy S III og Nexus 10 (Rikomagic har en applikation på Google Play Store, hvor man kan styre enheden via WiFi) samt en lille mus, der er tilsluttet via USB.
Jeg bruger primært 3 applikationer på min MK802 IIIS; Archos Video Player, Netflix og XBMC.
Archos Video Player-applikationen er en rigtig fin medieløsning, for den indekserer videoer både lokalt og i netværksfoldere (dvs. på de harddiske der er tilsuttet netværket) og henter cover, genre, plot, mv. fra nettet. Det giver en god overskuelighed, når man ligger i sin seng søndag morgen og gerne vil se en film 🙂
Et gennemgående problem med de mange Android USB-stick computere, er Wifi-forbindelsen. Den er simpelthen for dårlig og falder ud i tide og utide. Mange har løst dette problem ved at modificere enhederne på den ene eller den anden måde – ikke altid lige pænt.
Jeg havde kun haft min Android mini PC i få timer, før jeg havde skilt den ad og løst problemet på min egen måde. Løsningen er egentlig ret simpel – antennen skal lægges eksternt. Man skiller usb-stick’en ad, løsninger antennen (den sidder oftest fast med lidt tape) og borer et lille hul i plastik-coveret, hvor man så fører antennen ud.
“Skriv en kommentar, hvis jeg skal poste et billede af mit simple wifi-fix”
ja tak det må du gerene
Indlægget er opdateret 🙂